Nyttigt

Lidt nyttigt info

 

Sidder DINE forlygtepærer rigtigt?

 

Er der andre bilister der blinker til dig, behøves det ikke at være fordi der er fartkontrol længere fremme. Det kan være dine lygter der blænder. Mange bilister kører rundt med forlygtepærer der ikke sidder rigtigt i fatningen fordi vedkommende der har monteret den/dem ikke var helt klar over hvordan de skal sidde.

 

Mange biler i dag kommer med klare blinkerglas, og gule pærer. Disse pærer vil efter en given tid miste den gule belægning, og vil derfor blinke med klart lys, så har du en bil med den type blinklygter, burde du nok kontrollere farven, for at se om den er "gul" nok, de kan sidde både for og bag, samt i sideblinklygter.

 

Er du i tvivl, så kom og få dine lygter kontrolleret.

 

Der er for øvrigt gratis lygtekontrol i hele oktober og november måned hvert år.

 

Om Tandremme

 

Vidste du at der i de fleste biler idag, findes noget der hedder en TANDREM, ikke at forveksle med ventilatorremmen og at en sådan SKAL skiftes for hver ca. 60 - 80.000 km. Dette er også en god ide selvom servicebogen i flere tilfælde siger helt op til 120000 km.

 

Ved en evt. knækket eller "tandløs" rem, lider de fleste motorer gerne havari!

 

Om Opel

 

Opel bør kun køre 60000 km. På Opel 1,3 og 1,6 motorer sker der normalt intet ved at remmen, springer eller bliver tandløs, men resten, uhadada, de lider gerne havari.

 

Om Saab 9.3 + 9.5

 

Saab 9.3 samt 9.5 motorer af typen 205 og 235 er monteret med ret korte stempler, samt smalle stempelringe, dette bevirker at der ved koldstart passerer en del benzin forbi stemplerne og ned i bundkaret. Køres motoren ikke gennemvarm, forbliver benzinresterne i olien, og nedbryder additiverne. Er dette det normale kørselsmønster, ødelægges olien, og motoren får et tyk belægning indvendig, som til sidst lukker oliesien, med motorhavari til følge. Ved kørsel med korte turer, er det derfor tilrådeligt at skifte olien hver ca. 5-8000 km. eller mindst 2 gange om året, og det er tilrådeligt at bundkaret afmonteres og motoren renses indvendig for hver ca. 100000. km.

 

Copyright © Oles Autoservice 2017 - All Rights Reserved